"Jeg er brun, og jeg har et synligt handicap. To synligheder, der hver især kalder på deres eget sæt af forestillinger og antagelser. Jeg bliver sjældent mødt som neutral. Jeg bliver læst, før jeg overhovedet har sagt et ord."
Læs hele Firat Jacob Tas' nye essay her:
Posts by I DO ART
"Hjælpen er kun få hundrede meter væk, da seksårige Hind Rajab sidder alene i en bil, omgivet af sine dræbte familiemedlemmer, et sted i Gaza på en januardag i 2024. Alligevel kan reddere og ambulancer ikke komme frem. Det israelske militær nægter."
Læs vores anmeldelse af The Voice of Hind Rajab:
"I en verden præget af politisk støj, menneskerettigheder på retur og planetær ødelæggelse tyder det på, at vi trænger til at få renset ørerne og rekalibreret sanseapparatet." Læs Kira Bonde Andersens essay om kunsten at lytte her:
"Lad os mødes til den nationale stordemonstration søndag d. 1. februar i København og vise Danmark, at vi kunstnere og kulturarbejdere nægter at acceptere Israels fortsatte folkedrab i Palæstina."
"Jeg har altid været tiltrukket af The Unseen. Det usete. Det, som befinder sig i sprækkerne mellem det synlige og det sagte. Det kan være mennesker, steder, rum og tid – eller tilstande, som kun eksisterer et øjeblik og derefter forsvinder igen." Læs Shazia Khans essay her:
"Udsigten til at indgå et samarbejde med et galleri var fuld af forhåbninger... Desværre skulle det vise sig, at mine oplevelser i høj grad blev præget af usikkerhed, frustration og grænseoverskridelser."
"Jeg har længe prøvet at formulere, hvordan det er at være kunstner, samtidig med at have en russisk baggrund. I en tid hvor russere bliver dæmoniseret og hvor al information om Rusland kommer gennem et meget unuanceret mediesyn, synes jeg det er vigtigt at få andre historier ud."
I snart halvandet år har en gruppe af Bikubenfondens støttemodtagere internt kritiseret fonden for at investere i virksomheder, der profiterer fra Israels ulovlige bosættelser i Palæstina.
Når basisløn til kunstnere og kunstarbejdere både styrker værkproduktion, trivsel, tilgængelighed og landets økonomi, er spørgsmålet ikke, om Danmark har råd til en lignende ordning – men om vi har råd til at lade være.
"The creation of a new world never comes without a struggle. Yet artists are not the warriors for the new world; they are the forces who imagine the new order, traversing reality and imagination like birds, helping to bring it into being."
Read Samara Sallam's new essay here:
Midt i dystopien viser Larissa Sansour i "These Moments Will Disappear Too" på Kunsthal Charlottenborg, at palæstinensisk resilens, modstand og håb består – selv under modbydelig undertrykkelse, svigt og fjentlige magters ønske om tillintetgørelse.
I 2026 fylder idoart.dk 15 år, og siden begyndelsen har vi været en inkluderende platform, hvor kunstnere og kunstarbejdere kan dele deres tanker om kunsten og verden. Dette open call er en åben invitation til alle, der ønsker at deltage i samtalen med personlige, kritiske og undersøgende essays.
2 år. 24 måneder. 730 dage.
I denne artikel samler vi op på hvordan den lokale og internationale kunstscene har reageret på folkemordet i Gaza det seneste år – måned for måned.
BILLEDSERIE 📷 I denne weekend er det sidste chance for at opleve Sian Kristoffersens "Ice-pleasure" på Den Frie. Læs mere og se billeder her:
“Det råber til himlen, at vi tillader æstetikken i vores fælles rum – noget af det dyrebareste vi har som demokratisk samfund – at være dikteret af, hvem der har råd, frem for hvem der har noget meningsfuldt at tilbyde."
Læs Hannah Toticki‘s essay om kunsten at skabe inkluderende offentlige rum:
I forlængelse af debatten om den manglende repræsentation af alle andre end hvide mænd i vores offentlige rum, har Kulturministeriet igangsat en undersøgelse der spørger: Hvilke historiske kvinder mangler i de danske byrum? Vi synes Mary Thomas er et rigtig godt bud.
"What happens when the Sámi belongings have returned to the Sámi societies?"
Read an interview with Outi Pieski in connection to her current solo exhibition at Malmö Konstmuseum here:
"Nu har mere end 1.800 aktører fra den danske kunstscene også tilsluttet sig kravene og siger i fællesskab fra over for det igangværende folkemord."
"I am here – a queer witch, and I want to tackle some ideas about performance art and its potential for reimagining the relationship with current global crises. I will be bringing some of these ideas with and against the art world."
In this year's Stavanger Secession, we see an attempt to imagine a space of reflection for art, dissecting the process of art-making, and highlighting the potentiality of creativity and its political implication, engaging in a therapeutic dialogue with the capitalist society that it is a product of.
“Helt ærligt, hvordan kan vi se hinanden i øjnene og ukritisk opretholde illusionen om Danmark som et barmhjertigt demokrati, når vi historisk har været – og stadig er – så implicerede i unødvendig ødelæggelse og lidelse?”
Læs billedkunstner Mikkel Rohde Skolundes tekst her:
“Kan kunstens procesrum i sig selv indeholde en iboende healende kraft? Hvilke psykologiske og sociale mekanismer aktiveres i den kunstneriske frembringelsesproces? Kan man tale om en forbindelse mellem det lidende sind og det kunstnerisk skabende sind – en gensidig feedbackmekanisme?”
"For some, queues are instruments of power, for others, they are the weight of equality. However, to most, standing in a queue for any reason is just annoying."
Læs Agnes Olivia Schybergs poetiske refleksion ifm. sit afgangsværk fra Det Jyske Kunstakademi her:
“Vi har som kunstnere i Danmark et ret stort spillerum til at udvise Palæstina-solidaritet og derfor kan jeg tænke, om vi udnytter det nok? Tænke, er vi radikale nok, når vi kræver våbenhvile og enden på besættelsen af Vestbredden? Måske kan vi skubbe til, hvad man kan tillade sig at sige?”
Read Silvia Amancei & Bogdan Armanu's essay about the state of the (art)world, institutional bla-bla, challenged bias and hope, in connection to Nnena Kalu's solo exhibition at Kunsthall Stavanger.
"Når værkerne på dette års Afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi er bedst, er de ærlige og bevidste om den sammenfiltrede og komplicerede virkelighed, de er en del af."
"På Whitney, Guggenheim, MoMA og Met oplever jeg ikke blot en symbolsk “plads” til sorte kunstnere; jeg ser, hvordan hele museets infrastruktur forskyder sig omkring deres praksisser."
Læs Lina Hashims betragtninger fra sit residency på ISCP i New York her:
"Trauma responses, such as dissociation and numbness, are tools of fascism meant to incapacitate the body work of refusal."
Read Alex Blum's important text on idoart.dk
"Denne tekst inviterer dig ind i afstanden mellem mig, fortælleren, og mit grønlandske ophav – en afstand, der blev født, da jeg mistede min far til selvmord i sommeren 1996. Jeg var knap tre måneder gammel og havde endnu ikke nået at udvikle sikker øjenkontakt, før han var ude af syne for altid."