Nye tal: Elbilister vælger enten billigst eller nemmest 🚗🔌
Markedet for opladning af elbiler koger & en ny analyse fra Wilke viser:
🔌 74% har ladeboks hjemme
🔌 71% lader primært hjemme
🚗 2/3 vælger ladeløsning ved bilkøb
🛠️ 54% har serviceaftale
Markedsandele flytter sig, Clever taber andele (1/2)⤵️
Endnu en episode i den britiske momssaga. Denne gang om store skumfiduser er slik eller en ingrediens (i S’more).
Beyond the obvious China story, the EU's catch-up over the past few decades is actually pretty remarkable. Especially considering most top journals are still edited in the U.S. (at least as far as I can tell for the social sciences). www.nber.org/digest/20260...
Reducing optionality in leave division reduces satisfaction with the leave scheme
BUT
Paternity leave also leads to more support towards fathers’ involvement and less gender inequality
➡️ An inherent trade-off
More about our paper below 👇 @jakobsogaard.bsky.social @philrose88.bsky.social
Really very happy to see our paper covered in Nature Magazine
Full paper here cep.lse.ac.uk/_new/publica...
1/ Denne artikel kan måske give indtryk af, at Ukraines angreb på gas- og olieinfrastruktur generelt ikke er særlig effektive. Men Ruslands budgetindtægter fra olie og gas faldt med 24% i 2025 under intensiveringen af angrebene - det laveste niveau siden 2020. Det er enormt www.dr.dk/nyheder/udla...
Elbiler mindsker olieefterspørgslen markant 🚗🔌
Elbiler & andre elektriske køretøjer reducerede sidste år olieforbruget med ca. 2–2,3 mio. tønder om dagen globalt. Det svarer groft sagt til omkring 70% af Irans olieeksport.
Det er ret vilde tal.
Og ja. Der er ikke noget der naturligt stoppe en formueskat i at være højere end afkastet, svarende til en skat på afkastet over 100%.
For et givent afkast er de to skatter ekvivalente, men formueskatten rammer uanset hvad man får i afkast. En person med 10% i afkast vil alt andet blive ramt mindre af en formueskat end en person med 0% i afkast.
Præcis.
Forskellen er selvfølgelig af formueskatten rammer folk som ikke tjener penge på deres formue eller hvis de ikke hiver pengene ud af deres virksomheder. Det sidste er et stort problem i USA pga et hullet skattesystem. Jeg har ikke set noget som tyder på at det skulle være et problem i DK.
Præcis.
Det er derfor det er vigtigt at se på de samlede skatter. Ikke bare skatterne enkelt vis.
Og højere lav aktieskat rammer vel målgruppen. Hvis alle i målgruppen har aktieindkomst over progressionsgrænsen på 158.800 kr for par, skal de betale 23.820 kr mere i skat. De færreste almindelige lønmodtagere har så høj aktieindkomst. Særligt efter introduktionen af aktiesparekontoen.
I forhold til at ramme "målgruppen". Er I så sikker på at det er præcis den målgruppe I vil ramme? Det er vel danske familieejede virksomheder, som primært kommer til at betale formueskat. Hvis vi i stedet hæver selskabsskatten kommer alle virksomheder til at betale mere.
SKM indregner adfærd af aktieskatten, men ikke af formueskatten. I praksis er de dog meget sammenligning. Ved et forventet aktieafkast på 5% svarer en formueskat på 0,5% således til 10% højere skat på aktieindkomst. Så en aktieskat på 47% er ikke mere vild end en formueskat.
Yes. Man skal have regnemaskinen på plads for at kunne sige noget endeligt.
Et par kommentarer.
Det betyder at 75% af det provenu som pt optræder i debatten kan gå tabt sfa adfærdsændringer. Det gør skatten “dyr” samfundsøkonomisk. Den høje pris pr krone i provenu gør at skatten skal have nogle gode egenskaber, som vi ikke kan få på anden vis.
Peter Birch nævner her en såkaldt selvfinansieringsgrad på ca 3/4 for formueskatten.
politiken.dk/danmark/poli...
I princippet det hele. Effekt er ikke nødvendigvis stor fordi skatten ikke rammer så mange mennesker. Men effekten kan godt være stor pr krone den indkræver.
Negative effekter af en skat skal sammenholdes med det provenu som den skaffes. Der tror jeg ikke en formueskat kommer godt ud.
Og positive effekter af offentlige udgifter er ikke i sig selv en undskyld for at opkræve pengene på en dårlig måde. De to dele kan man langt hen ad vejen holde adskilt
Ja. Hvis decideret er de store formue som er problemet, så skal man have gang i formue eller arveskatten. Jeg er dog ikke sikker på at deres politiske indflydelse bliver mindre af sådan en skat. Formueskatten rammer jo individer med store formuer. Der vil stadig være store virksomheder.
Vi kunne også lave noget mere krøllet: hæv bundskatten, hæv overførslerne så de er uændrede efterskat, og hæv beskæftigelsesfradraget. Det svarer effektivt til at hæve topskatten, bare uden at folk opdager det 😀
Jeg har ikke regnemaskinen til at regne det igennem. Men hvad med: toptopskatten grænsen ved 1,5 mio. fjern den lave sats i den ordinære aktieindkomst skat og hæv satsen til 47%, hæve skatten på aktiesparekontoen til 25%.
Personligt er jeg nok på @mikaelmilhoj.bsky.social hold om at det er bedre øge de eksisterende skatter (lavere toptopskattegrænsen, højere skat på kapitalindkomst osv.).
Ingen tvivl om at formueskatten kan noget som ingen andre skatter kan. Men om dette "noget" er nok til at vi skal indføre den er et åbent spørgsmål.
Her er en udfordring til økonomer: Hvis politikerne gerne vil reducere uligheden med fx et Gini point. Hvordan ville vi så gøre det?
God lang debat om formueskatten. Som jeg ser det er der to relevante spørgsmål: 1) Hvem er det vi gerne vil beskatte mere og 2) hvordan gør vi det så bedst mulig.
Ja, størrelsen på momsændringen har nok også en betydning. Store ændringer slår ofte mere igennem.
Mit eget bud at asymmetrien er en "kortsigtseffekt" (omend den kan vare flere år). Ved momsreduktioner kan virksomheder være fristet til at se hvad er sker hvis de ikke sænker prisen 1:1. De kan jo altid følge med en senere. Ved momsstigninger ved de at deres konkurrent vil gøre det samme.
Der er også eksempler på at priserne bevæger sig "som vi plejer at antage". Her fra Portugal.
