Ny analyse viser, hvor mange sygedage folkeskolelærerne har Det gennemsnitlige sygefravær for folkeskolelærere ligger på 12,6 dage for de fuldtidsbeskæftigede i 2025. Det viser tal fra Cepos. Kommuner med lavest sygefravær havde mellem ni og 10 dages sygefravær, mens kommunerne med højest fravær havde mellem 16 og 20 dages fravær. I Nordjylland har lærerne i Frederikshavn Kommune flest sygedage, mens de har færrest i Brønderslev Kommune, hvis man fraregner Læsø Kommune. Lærerne i Brønderslev Kommune er én af de fem kommuner med lavest sygefravær. Der ses bort fra fravær som følge af børns sygdom samt barsel.

Ny analyse viser, hvor mange sygedage folkeskolelærerne har

- Vi går all in på at få førstepladsen, siger Hoxer efter betydningsfuld sejr Aalborg Håndbold fik rejst sig igen lørdag eftermiddag, da man besejrede Skjern hjemme med 41-36, og dermed hev sin første sejr hjem i slutspillet. Sejren varmede både fans og spillere, efter man i forrige uge overraskende tabte den første kamp i slutspillet ude mod Fredericia. - Det betyder alt. Vi skulle have gang i slutspillet. Nu havde vi selv sørget for, at den her pulje er åben. Det var der ikke nogen grund til, men det var sådan, det blev. Så det er klart, at vi skal ud og vinde de resterende fire kampe, vi har også. Og så går vi all in på at få førstepladsen, fortæller Mads Hoxer, der selv stod for 11 mål i kampen. - Dejligt at få lov til at spille igen Han var dog ikke en del af nederlaget i Fredericia, da han sammen med Sander Sagosen var ude med sygdom. Derfor kunne holdkammeraterne og backen selv se frem til igen at sætte fod på banen. - Nu har jeg trænet i otte-ni dage uden problemer, efter jeg fik lidt sygdom, så det var dejligt at få lov til at spille igen. Men nu er der lidt længere tid imellem kampene, så det har været en lidt træls uge, og at skulle gå på træningsuge med et nederlag, men vi er glade for at få det vendt, fortæller han. Lignede igen sig selv I lørdagens sejr mod Skjern lignede Aalborg Håndbold igen det hold, som dominerede alt i efteråret. Nordjyderne kom meget mere aggressivt ud i sit forsvarsspil, ligesom man særligt i anden halvleg lykkedes med at køre gæsterne over i flere perioder. Det var altså tydeligt at mærke, at spillerne kom ud til kampen med et ønske om at bevise noget efter forrige uges nederlag. - Det er jo sådan i håndbold, at nogle gange så spiller man bare nogle dårlige kampe, og vores forsvar var ikke særlig godt dernede. Vi har egentlig haft mest fokus på, at vores forsvar har været godt hele sæsonen, så vi skulle jo bare finde tilbage til noget, vi har gjort i mange måneder, og det synes jeg, vi har haft nogle gode snakke om. Så ja, så var det bare rart at kunne få lov til at komme ind og vise det i dag, fortæller Mads Hoxer. Aalborg Håndbold har efter lørdagens sejr fire point i slutspilspuljen, og i næste runde er det altså ligarivalerne fra GOG, der venter på udebane. - Det er klart, at det giver os nogle ekstra procent at spille herhjemme, og her føler vi os godt tilpas. Nu skal vi ud og finde formen på udebane igen, og det glæder vi os selvfølgelig til, afslutter Aalborg-spilleren.

- Vi går all in på at få førstepladsen, siger Hoxer efter betydningsfuld sejr

Tidligere Vendsyssel-træner sætter negativ engelsk rekord Henrik Jensen, der har været cheftræner for Vendsyssel FF i godt to og et halvt i en periode fra 2021 til 2023, er på ingen måde inde i nogen god stime med Sheffield Wednesday. Danskeren er nu gået fra banen som cheftræner i 37 kampe på stribe uden at vinde. Det er aldrig sket før i engelsk fodbolds historie, skriver TNT Sports. Det hører med til historien, at Championship-klubben er i store problemer på grund af rod i økonomien. Holdet har fået 18 minuspoint i straf og er placeret fuldkommen isoleret i bunden med minus fire point.

Tidligere Vendsyssel-træner sætter negativ engelsk rekord

Aalborg Håndbold hiver sin første sejr hjem i slutspillet Aalborg Håndbold fik igen rejst sig lørdag eftermiddag, da man vandt med 32-23 over Skjern Håndbold hjemme i Sparekassen Danmark Arena. Aalborgenserne kom aggressivt fra start, og det var tydeligt at se, at det overraskende nederlag til Fredericia i sidste uge havde sat sine spor i spillerne. Derfor formåede nordjyderne også at dominere stortset hele kampen, ligesom man især i anden halvleg igen ligenede det Aalborg-hold, som havde dominerede alt i efteråret. Læs mere om kampen her:

Aalborg Håndbold hiver sin første sejr hjem i slutspillet

Aalborg Håndbold lignede igen sig selv, da man hev første sejr hjem i slutspillet Aalborg Håndbold skulle lørdag eftermiddag forsøge at rejse sig igen, efter man i forrige weekend overraskede tabte den første kamp i slutspillet ude mod Fredericia med hele 41-36. Derfor var det ikke kun en vigtig sejr og to vigtige point, som nordjyderne lykkedes med at hive hjem mod Skjern, da man vandt med 32-23 hjemme i Sparekassen Danmark Arena. Aalborg-spillernes fik nemlig også sat sit aftryk på kampen og endnu en gang bevist, at man er overlegne i den danske liga. Aalborg mere aggressivt ud Efter sidste uges sammenfald var det tydeligt at se, at Aalborg-spillerne kom ud med et helt andet og meget mere aggressivt forsvarsspil, da man ville bevise noget overfor sig selv og fansene. Samtidig viste Niklas Landin også, at han altså havde rejst sig helt fra sygesengen, da han leverede flere redninger i første halvleg. Aalborg-keeperen lagde sågar ud med en redning i gæsternes allerførste angreb. Efter fem minutter var det derfor også nordjyderne, der var i front med 3-1. Flere gode aktioner af aalborgenserne, men to angreb uden mål resulterede dog efterfølgende i, at gæsterne kunne udligne til 4-4, da der var spillet 10 minutter. Hjemmeholdet fortsatte dog med at vise sig aggressivt frem i sit angrebsspil, og derfor kunne nordjyderne også få minutter efter bringe sig tilbage i front med to mål, da Thomas Arnoldsen sendte bolden i mål til 7-5. Angrebsmæssigt begyndte der at snige sig flere afbrændere ind i Aalborgs spil. Flere gange kom man ellers frem til gode muligheder eller hamrede bolden i netmaskerne, men de brændte chancer var altså med til at holde gæsterne i kampen, og derfor var stillingen 8-7, da man var halvvejs i første halvleg. Nordjyderne holdt dog fast i sit stærke defensive spil, og selv i undertal formåede Aalborg-spillere at holde Skjern fra at få scoret. Efter 20 minutter var det derfor også fortsat hjemmeholdet, der var i front med 9-8. Igen kom aalborgenserne ind i en periode, hvor man ikke lykkedes med at få sat målene ind. Det ændrede dog ikke det store i kampen, for Aalborg-spillerne fortsatte sin dominans på egen banehalvdel, og derfor kunne Alexander Blonz altså sende hjemmeholdet i front med 11-8, mens Niklas Landin endnu en gang kom i vejen i Aalborg-målet, hvilket gav Thomas Arnoldsen muligheden for at følge trop og udbygge føringen til 12-8 få minutter efter. I de sidste minutter inden pausen blev det til et par mål i begge ender, og derfor kunne Aalborg gå til pausen med en føring på 14-10. Lignede igen det Aalborg-hold, man så i efteråret Som var det en genudgivelse af første halvleg, lagde Niklas Landin ud med at stå i vejen i gæsternes første angreb, men modsat formåede Juri Knorr og Kristian Bjørnsen altså ikke at få sende bolden i mål ad to omgange, og derfor kunne Skjern-spillerne i stedet reducere til 12-14 efter få minutter. Også Thomas Arnoldsen lykkedes ikke med at sende sit skud forbi Skjern-keeperen, og derfor kunne gæsterne altså kort tid efter igen reducere til 13-14. Efter godt fire minutter fik hjemmeholdet dog igen hul på bylden, da Mads Hoxer fik bragt Aalborg foran med 15-13, mens Niklas Landin igen kom i vejen for gæsternes skud flere gange, hvilket gav Mads Hoxer muligheden for at udbygge føringen til 16-13. Efterfølgende skiftedes de to hold til at sende bolden i mål og brænde en enkelt chance, og derfor hold Aalborg fast i sin føring. Da der var spillet 10 minutter førte hjemmeholdet med 19-17, og den føring holdt man altså blandt andet fast i på grund af Niklas Landin, der flere gange diskede op med en redning, efter en af holdkammeraterne havde brændt sit skud i modsatte ende. Et rigtig godt minut af hjemmeholdet resulterede desuden i, at man fik udbygget sin føring til 22-18, da man cirka var halvvejs i anden halvleg. Hjemmeholdet formåede nemlig at holde gæsterne fra at score i tre angreb i træk, mens Mads Hoxer og Kristian Bjørnsen altså bankede målene ind for nordjyderne samtidig. Og nu var aalborgenserne altså for alvor kommet tilbage i det flow, som de viste gennem hele efteråret. Tre gange i streg hold man Skjern-spillerne fra at få scoret, og derfor kunne Thomas Arnoldsen, Felix Möller og Alexander Blonz altså banke hjemmeholdet i front med hele 26-19 på bare fire minutter. Også Niklas Landin fik lige igen i anden halvleg understreget, at han altså igen var fit for fight. Med knap 10 minutter tilbage af kampen stod den erfarne keeper altså med knap 42 i redningsprocent. Gæsterne lykkedes igen med at få sendt et par bolden i mål, mens Aalborg missede sine chancer i et par angreb. Hjemmeholdets store føring gjorde dog sådan, at det ikke rigtig fik større betydning for kampen. Da der var fem minutter tilbage førte Aalborg fortsat med 28-22, og den føring blev hurtigt udbygget til 30-23, hvilket fik gæsterne til at tage en timeout med tre minutter igen. Igen kom Niklas Landin dog i vejen for gæsterne to gange i træk, mens Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer hamrede bolden i netmaskerne til 32-23, hvilket altså også blev kampens endelige resultat.

Aalborg Håndbold lignede igen sig selv, da man hev første sejr hjem i slutspillet

Dans i gaderne: - Vi markerer forårets komme Aalborg Kanonlaug sendte det første karnevalsoptog afsted gennem Aalborgs gader med et kanonskud. Karnevalsoptog, også kaldet Carrus Navalis, som betyder havets båd, gik igennem centrum af Aalborg. - Vi markerer forårets komme. Byen skal mærke, at karnevallet er på vej. Vi er i gang med en kæmpe nedtælling lige nu, siger Jeanett Kaare, talsperson for Aalborg Karneval. Med i dagens optog er skuespilleren Marie Knudsen Fogh fra Aalborg Teater. Hun spiller en heks, som skyder efter tilskuerne med sin vandpistol. - Det er en gammel tradition, at sømændene gik rundt og svinede de fine butiksejere til. Og det har jeg fået lov til, siger skuespiller Marie Knudsen Fogh. Optoget gør holdt i Friis indkøbscenter, hvor Marie Knudsen Fogh holder en tale om forårets komme. Dernæst er det Martin Buster Bastian, bedre kendt som ''Åh Buster', der optræder med en sang, han har skrevet til karnevallet med titlen: ”Kommer du til Karneval igen i år?”. - Det er bare det store samtaleemne hele foråret, om man kommer til karneval. Hvordan man skal klædes ud, hvem man skal være sammen med og hvem man skal ses med, siger Martin Buster Bastian. Nyt koncept Karnevallet plejer at vende op og ned på midtbyen i Aalborg, men er man ikke til det, så har Aalborg Karneval i år et nyt tilbud til dem, der rent faktisk ikke bryder sig om udklædning og sambamusik. Et koncert i Kildeparken med blandt andre Medina aftenen før det store karneval i byen. - Det er et initiativ, vi har lavet sammen med Nibe Festival, fordi vi har brug for at lave flere karnevalsoplevelser til forskellige målgrupper, siger Jeanett Kaare, talsperson for Aalborg Karneval. Det helt store karneval foregår i år 23. maj.

Dans i gaderne: - Vi markerer forårets komme

Elge-comeback, mose-ballade og aha-oplevelser: Center fejrer 20 års fødselssdag Her kunne formidlingscentret nemlig fejre 20 års fødselsdag. - Det er en helt fantastisk dag. Centret har udviklet sig enormt, og det har kun kunnet lade sig gøre ved hjælp af samarbejder, partnerskaber og masser af frivillige, siger direktør for Lille Vildmosecentret, Jakob Konnerup. Der er såmænd også sket meget på de 20 år, hvor centret har budt gæster velkommen fra nær og fjern. Publikumsmagnet kom tilbage Elgen tiltrak sig eksempelvis stor opmærksomhed, da en håndfuld af de store dyr i 2015 blev transporteret til Nordjylland fra Sverige. Forud for seancen havde elgen ikke levet frit i Danmark i 5000 år. Senere kom yderligere fem elg-kalve til. Se bare indslaget her: Du husker måske, hvordan en brunstig kronhjort pludselig forsøgte at parre sig med en elgko. Elgens tilbagekomst vakte også jubel hos Jakob Konnerup. Han forklarede dengang, at når elgene spiser buske og træer, så holdes tørven fugtig – og dermed vokser højmosen: - Når vores højmoser bliver tykkere og tykkere, så ligger der mere og mere CO2 nede i højmoserne – og så bliver luften renere, sagde han til TV 2. Flere gæster var dog lidt for begejstrede for elgen, og derfor måtte Aalborg Kommune tilbage i 2017 komme med et opråb. - Hold jer fra elgen var meldingen. Konflikt mellem kommune og lodsejere Alt har imidlertid ikke kun været fryd og gammen i området. I forbindelse med et naturprojekt, der netop indebar udsætning af elge, begyndte Aalborg Kommune i 2018 at grave med maskiner på privat jord i vildmosen. Kommunen mente, at den havde en færdig aftale med lodsejerne, men lodsejerne så anderledes på det. Tilbage i 2009 fik de en kompensation for ikke længere at dyrke afgrøder på deres jord, men lodsejerne mente ikke, at kommunen havde fået tilladelse til at grave. Lille Vildmosecentret var dog ikke en del af stridigheden, og ligesom det var tilfældet lørdag har centret i årevis gjort folk klogere på områdets natur. Christian Rasmussen, der er forhenværende teknisk chef i det daværende Sejlflod Kommune, var en af dem, der var med til at oprette centret. Oprindeligt var tanken, at de gamle svinestalde og kartoffelhaller skulle bruges til at opbygge centret, men de planer blev skrinlagt, og i stedet blev der lavet en arkitektkonkurrence, og efterfølgende blev der etableret en ny bygning. - Det så jo helt anderledes ud dengang. Men det er en fornøjelse at være her i dag og se så mange mennesker. Det vidner om, at folk sætter pris på Lille Vildmosecentret, siger han. Vil udvikle sig på ny Foruden elge er der blandt andre også kronhjorte, vildsvin, ørne, sommerfugle og biller i Lille Vildmose. I 2024 blev der også spottet et ulvepar i mosen. I fremtiden vil man ifølge Jakob Konnerup fortsætte med at formidle og skabe naturoplevelser fra øverste hylde. - Og så bliver vi et center, der i fremtiden vil være en form for portal, hvor man kan komme forbi og opleve, hvordan landskabet kommer til at ændre sig. Vi kan se, at vores natur virkelig trænger til noget opmærksomhed. Vi vil kigge på, hvordan samspillet mellem naturgenopretning, biodiversitet og klima kan gå hånd i hånd, så vi får skabt en bedre natur. I løbet af dagens fejring mødte flere prominente navne op. Desuden blev der arrangeret en bred vifte af naturrelaterede aktiviteter som togkørsel, fuglequiz, bueskydning, bålaktiviteter, fodring af vildsvin og meget mere. Hele dagen er der gratis adgang til centret og de udendørs formidlingsområder.

Elge-comeback, mose-ballade og aha-oplevelser: Center fejrer 20 års fødselssdag

Regnvejr har kurs mod Nordjylland Et regnvejr langs den britiske østkyst bevæger sig ind over Nordsøen og går i land på Vestkysten ved midnatstid. Det betyder, at der er udsigt til et skyl over Nordjylland i løbet natten. Det fortæller TV2's meteorolog Jonas Damsbo. Ifølge prognoserne ventes der at falde mellem fire og seks millimeter nedbør til og med søndag.

Regnvejr har kurs mod Nordjylland

Første spadestik taget til stort projekt i Vestbjerg I samarbejde med Aalborg Kommune vil en række ildsjæle omdanne de gamle boldbaner i Vestbjerg til et naturområde med et væld af aktiviteter. Det var Peter Lindholt (DD), rådmand for Teknik og Miljø i Aalborg Kommune, og Bodil Mortensen, der er én af de oprindelige initiativtagere, der fredag fik æren af at stikke skovlen i jorden. På området skal der blandt andet opstilles et multihus, et bålsted, en platform med kig ud over søerne samt en amfiscene med siddepladser, der kan danne ramme om forskellige aktiviteter som skoleteater, koncerter og sang- og musikaftener. Sideløbende med opstillingen af parkens mange elementer, gør entreprenørfirmaet Mortensen og Nymark arbejdet med søerne og stierne færdigt. Aalborg Kommune besluttede i 2019, at der på byens tidligere fodboldbaner skulle anlægges seks til otte regnvandsøer, der har til opgave at optage overskydende overfladevand. Parken ventes at stå klar i slutningen af maj. Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at færdes i området, før arbejdet er afsluttet. Den formelle indvielse af parken finder sted 13. juni.

Første spadestik taget til stort projekt i Vestbjerg

Storstilet projekt i Vestbjerg sat i gang Fredag blev første spadestik til Vestbjerg Naturpark taget. I samarbejde med Aalborg Kommune vil en række ildsjæle omdanne de gamle boldbaner i byen til et naturområde med et væld af aktiviteter. Det var Peter Lindholt (DD), rådmand for Teknik og Miljø i Aalborg Kommune, og Bodil Mortensen, der er én af de oprindelige initiativtagere, der fik æren af at stikke skovlen i jorden. På området skal der blandt andet opstilles et multihus, et bålsted, en platform med kig ud over søerne samt en amfiscene med siddepladser, der kan danne ramme om forskellige aktiviteter som skoleteater, koncerter og sang- og musikaftener. I september 2024 blev områdets nye junglesti indviet. Står snart klar til brug Sideløbende med opstillingen af parkens mange elementer, gør entreprenørfirmaet Mortensen og Nymark arbejdet med søerne og stierne færdigt. Aalborg Kommune besluttede i 2019, at der på byens tidligere fodboldbaner skulle anlægges seks til otte regnvandsøer, der har til opgave at optage overskydende overfladevand. Det var med afsæt i kommunens planer, at en gruppe frivillige fra Vestbjerg tog initiativ til at forvandle et større areal til en natur- og klimapark. Idéen opstod for at styrke fællesskabet på tværs af byens borgere og for at give et nyt tilbud til byens institutioner og dagplejere. - I Natur- og Klimaparken skal det være muligt at holde foredrag, undervise og slappe af, så det bliver et sted, hvor borgerne kan tage hen uanset formål, har John Østergaard, tovholder på projektet, tidligere udtalt til TV2 Nord. I næste uge begynder opstillingen af multihuset og muldtoilettet. Efterfølgende skal der sættes shelters op, inden den nye platform og amfiscenen skal etableres. Aalborg Kommunes arbejde med tilplantningen af området og opsætningen af en gangbro forventes også indledt i nærmeste fremtid. Parken ventes at stå klar i slutningen af maj. Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at færdes i området, før arbejdet er afsluttet. Den formelle indvielse af parken finder sted 13. juni.

Storstilet projekt i Vestbjerg sat i gang

Hvad skal der blive af AaB? TV2 Nords ekspert kommer med sit bud Det er ved at være flere år siden, at det for alvor kørte i AaB, og de seneste år har klubben altså været præget af flere uroligheder - både internt, men også blandt fansene. Derfor kan det efterhånden godt være svært som fan af de bolsjestribede at finde rundt i, hvad der egentlig sker i den aalborgensiske fodboldklub, og hvordan fremtiden efterhånden ser ud. AaB skal nemlig for første gang siden Superligaens indførelse tilbage i starten af 90'erne have et helt regnskabsår i første division. Nordjyderne er nemlig i øjeblikket en del af nedrykningsspillet i 1. division, og derfor formåede man altså ikke at lykkedes med at kæmpe sig tilbage i den bedste danske liga. Det betyder også, at AaB ser ind i et gigantisk underskud på 50 millioner. - Det er sådan set ikke så nyt, men det ændrer ikke på, at AaB kigger ind i en fremtid, hvor de kommer til at mangle penge, og derfor er det i hvert fald trygt at sige, at AaB står på gyngende grund, lyder det fra TV2 Nords AaB-korrespondent Simon Brix Frederiksen. Er bekymret Underskuddet i klubben og præstationerne i den igangværende sæson er derfor også ensbetydende med, at ekspert Simon Brix Frederiksen altså allerede nu ser en bekymrende tendens. - Næste år, der kan jeg godt være meget bekymret for det hold, AaB står med nu, og især med de muligheder, de har for at investere. Man skal huske, at de solgte Mads Bomholt, som var AaB's største profil, til Rosenborg her i vinterpausen. Derfor står AaB et skidt sted rent sportsligt i forhold til at bygge sig op. De vil jo rigtig gerne satse på ungdomsspillerne i klubben, og det prøver man lidt på nu, men lige nu har de her ungdomsspillere altså nok at gøre med at gøre AaB til et middelmådigt førstedivisionshold, pointerer han. Tilbage på danske hænder? Den nuværende formand for AaB, Jesper Brøchner Thing, blev på onsdagens generalforsamling genvalgt. Han blev første gang udpeget som formand på en ekstraordinær generalforsamling i sommeren 2025. Og genvalget var altså en af de ting, som Simon Brix Frederiksen lagde ekstra mærke til. - Han kommer fra den her Eurowind-virksomhed og har baggrund i den. Og det man skal bide mærke til i forhold til den, det er jo, at den er ejet af det nordjyske brødrepar blandt andet Jens Rasmussen, som ligesom står og bimler og bamler i hele den her AaB-konstellation. Han ejer ikke AaB, men han er en del og har været en del af den tyske ejerkreds, som har majoritetsejerskabet af AaB, forklarer Simon Brix Frederiksen og fortsætter: - De har så skiftet navn til Nordic Football Group og hedder ikke længere SSE22, og det var fordi, at man måske troede, at AaB nu officielt skulle tilbage på danske hænder, men det var ikke tilfældet. AaB's tyske ejere, Bernhard Peters og Jan Peters har nemlig overtaget en hollandsk klub her i den seneste tid, men de er stadigvæk officielt en del af ejerskabet i AaB. Det blev der ikke ændret på i onsdags, tilføjer han. Fredag aften spillede AaB ude mod lokalrivalerne fra Hobro IK. Her sikrede AaB sig tre point, da Nicklas Helenius sparkede bolden i nettet i det 43. minut.

Hvad skal der blive af AaB? TV2 Nords ekspert kommer med sit bud

Partifælle forsvarer Lars Bojes løn Selvom det har været nogle tumultariske dage for Borgernes Parti og Lars Boje Mathiesen efter folketingsvalget, så møder formanden fortsat opbakning fra John Bjerg, der var opstillet for partiet i Nordjyllands Storkreds, men som ikke fik nok stemmer til at at blive valgt ind. John Bjerg ser ikke noget problem i, at Lars Boje Mathiesen modtager 720.000 kroner fra partiet oven i folketingslønnen og er lørdag ude at forsvare partiformanden, To af partiets fire medlemmer i Folketinget efter valgdagen er nu fortid i partiet.

Partifælle forsvarer Lars Bojes løn

Partifælle forsvarer Lars Bojes løn: - 720.000 kroner er ingen penge i vore dage Engang var 2000 kroner kun lige nok til et par sko ifølge Lars Løkke Rasmussen. Nu vil formanden for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen, udelukkende med sin ekstra formandsløn kunne købe 360 par sko om året. Og det er fint med en formandsløn på 720.000 kroner oven i folketingslønnen, hvis man spørger John Bjerg, der var kandidat for Borgernes Parti i Nordjyllands Storkreds. - 720.000 kroner om året er ingen penge i vore dage, siger John Bjerg. Partiet er skrumpet siden valget Borgernes Parti blev ved folketingsvalget valgt ind med 2,1 procent af stemmerne og kravlede dermed lige over spærregrænsen. Det gav fire mandater på valgdagen, 24. marts. Fire er nu blevet til to, og formandens egen løn er blevet til et debatemne i flere medier. Det er sket, efter det er kommet frem, at Lars Boje Mathiesen er den partiformand i Folketinget, der får flest penge for sin formandsrolle. Situationen i partiet er dog ikke noget, der ryster John Bjerg. - Jeg har det godt med det. Det er godt, at partiet er kommet af med en snyder og en uden evner, siger John Bjerg, der med 553 personlige stemmer var parties største stemmesluger i Nordjylland. Trods den interne førsteplads i Nordjylland lykkedes det ikke John Bjerg at få en plads i Folketinget. Partiet fik nemlig ikke et mandat i Nordjyllands Storkreds, der også dækker Thisted, Mors og Vesthimmerlands kommuner. Tidligere medlemmer slår igen I stedet gik folketingspladserne til Lars Boje Mathiesen, Nadja Isaksen, Jacob Harris og Emilie Schytte. Det er de to sidstnævnte, der ikke længere er medlemmer af partiet. Emilie Schytte meldte sig selv ud, og Jacob Harris blev ekskluderet. Jacob Harris mener, at John Bjerg går imod sit eget parti, når han kalder ham en snyder. - Borgernes Parti er bygget på almindelige borgere og deres ret til at være uskyldige, til det modsatte er bevist. Derfor er det ærgerligt, når han går imod det ved at dømme mig, uden at jeg har været for en domstol, siger det ekskluderede folketingsmedlem. Emilie Schytte siger følgende i et skriftligt svar til TV MIDTVEST: - Jeg synes, det er ærgerligt, at John forsøger at gøre det til en personsag i stedet for at forholde sig til indholdet. Ingen problemer med lønnen Modsat Emilie Schytte, der blandt andet meldte sig ud, fordi hun ikke længere kunne stå inde for formanden, har John Bjerg ingen problemer med, at Lars Boje Mathiesen er den partiformand med den højeste ekstra løn. - Han får det samme, som de gør i Venstre og Socialdemokratiet, så det er fint, siger John Bjerg om ekstralønnen på 60.000 kroner om måneden. Det er jo ikke rigtigt, John - han er den med den højeste partilederløn i Folketinget. - Jeg har læst, at hvis Mette Frederiksen ikke var minister, ville hun få det samme som en kommunaldirektør, så det gør ingen forskel. Det er heller ikke helt rigtigt, men uanset hvad er hun jo leder for en langt større organisation - betyder det ikke noget? - Det gør ingen forskel. Socialdemokraterne er en flok pampere, der malker statskassen. De skovler skatteydernes millioner ind, og det må du gerne citere mig for, svarer han. Det vil jeg da gøre, men hvad mener du med det? - Det er bare snydere. Så det er fuldstændig okay at få den løn? - Ja, han har både arbejde i Folketinget og som formand for alle vælgerne - det er flere tusinde. Han er jo ikke daglig leder for flere tusinde? - Nej, men han har et ansvar for mange mennesker, og 720.000 kroner er ingen penge i vore dage. Synes du ikke, det er mange penge? Det må svare til virkelig mange partikontingenter? - Det er fint - det er os, der betaler gildet. Lars Boje Mathiesen var flere gange i valgkampen ude at fortælle, at han var oppe imod helt vildt store kampagnebudgetter fra de andre partier. Er det ikke penge, der kunne være brugt ved næste valg? - Det er ligegyldigt. Jeg har betalt min valgkamp af egen lomme, og hvis han gør arbejdet godt, er han alle pengene værd, svarer John Bjerg. TV MIDTVEST har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet. De er ikke vendt tilbage inden den aftalte deadline.

Partifælle forsvarer Lars Bojes løn: - 720.000 kroner er ingen penge i vore dage

Dybt ulykkelig situation': 'Hjælp os' Politiet har i den seneste tid ledt med lys og lygte efter René, en 38 årig mand, der sidst er set 29. marts i Hals. Men uden held. Nu er en af de pårørende til den forsvundne mand ude at bede folk om hjælp på Facebook. 'Det er en dybt ulykkelig situation, som selvskrevet nok, berører alle som kender René, og vi ønsker for alt i verden, at han bliver fundet nu, både for familiens skyld. Men i den grad også af respekt for René, skriver Pernille Klarskov Vinter Popenda i et opslag. TV2 Nord har efterfølgende været i kontakt med hende. 'Det er desværre ikke lykkes os endnu, at få undersøgt søer, moser og ligende i området hvor Rene sidst er set. Derfor rækker vi nu ud, i håb om at nogen kan være behjælpelige, så vi kan få de steder tjekket også,' skriver hun videre. Missing People er i dag, lørdag, ude at lede efter René. Pernille Klarskov Vinter Popenda hilser hjælper velkommen og håber, at endnu flere kan hjælpe. 'Skulle nogle derude have mod på at,hjælpe på nogen måde, enten i form af hunde som kan lugte sig frem til noget i vand, nogle som dykker, eller har du bare en anden megagod og brugbar ide til hvordan, vi får de steder afsøgt, så kontakt mig meget meget gerne. Vi vil rigtig gerne have René hjem eller i det mindste have svar nu,' skriver hun.

Dybt ulykkelig situation': 'Hjælp os'

Forsvundet i knap to uger - frivillige fortsætter eftersøgning Organisationen Missing People leder i dag, lørdag, efter René, der sidst er set 29. marts i i området ved Hals Sønderskov. Eftersøgningen foregår fra klokken 10.00 til 16.00. 'Man behøver ikke deltage i hele det udmeldte tidsrum, eftersøgningen varer. Hver en time hjælper os og de pårørende, så kom og gå med – også selvom du kun har et par timer,' skriver Missing People på Facebook. Politiet har i forbindelse med deres eftersøgning afsøgt store områder med droner, helikoptere og hunde i håbet om at finde René, men indtil videre har det ikke givet pote. - Lige nu er vi ikke aktivt ude at lede efter ham. Det hænder ind imellem, når vi har en hundepatrulje, der ikke har yderligere opgaver, at de kører op og leder af egen drift, fortæller Christian Tilsted, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi. Missing People har ad flere omgange også været ude at lede efter den forsvundne 38-årige mand. Du skal være fyldt 18 år for at deltage i eftersøgningen. Har du oplysninger, der kan føre politiet nærmere René, kan de kontaktes på 114.

Forsvundet i knap to uger - frivillige fortsætter eftersøgning

Mathias vælger kostald over kemi: - Jeg har altid interesseret mig for det Det ikke engelske gloser og kemiske formler, der trækker mest i 15-årige Mathias Lauridsen fra Hurup. - Det er jeg ikke så glad for. Jeg er ikke så god til det, siger han. Til gengæld er kostald og landbrugsmaskiner i den grad inde i varmen. - Jeg kan godt lide dyrene, og det vi går og laver. Og så vil jeg nok gerne være landmand selv også, siger han. Så hver onsdag og torsdag finder han overallsene frem og møder op hos landmand Mads Steensgaard - i stedet for at møde op på skolen. - Han passer kalvene selv. Jeg tror, han arbejder som en voksen mand, havde jeg nær sagt, siger Mads Steensgaard. Ikke den eneste Mathias Lauridsen er ikke den eneste, der i dette skoleår har skiftet skolebænken ud med praktik to dage om ugen. 26 elever på 8. og 9. årgang på Hurup Skole skifter to dage om ugen skolebøgerne ud med en tjans som pædagog, ernæringsassistent, mekaniker, landmand – eller noget helt femte. - Jeg vil tillade mig at kalde det en ubetinget succes. Fra det igangværende skoleår 2025/2026 er det besluttet ved lov, at alle kommuner skal tilbyde elever i 8. og 9. klasse at gå i såkaldt juniormesterlærer. Det vil sige, at de hver uge går tre dage i almindelig skole, hvor de primært undervises i dansk og matematik, og de sidste to dage i ugen går de i juniormesterlærer hos eksempelvis en virksomhed eller en ungdomsskole. Resten af ugen får eleverne almindelig undervisning i folkeskolen men i færre fag, og som minimum dansk i og matematik. - Det er med til at øge skoleglæden, det er med til at øge motivationen, og det er med til at øge deres personlige og faglige udvikling. Det ser vi hver dag, og det er vi rigtig glade og stolte over, siger Per. - Det er ikke et problem Da de er færre dage i skole, skal juniormesterlærlingene som udgangspunkt kun til eksamen i dansk og matematik - og så skal de eksamineres i det, de har lært i praktik. - Rigtig mange elever har tidligere måske oplevet nederlag fagligt, måske har tysk været svært, eller naturfagene kan også være svære. Så er man i en klasse, hvor vi så ikke længere har de her fag, men til gengæld arbejder man med noget man faktisk kan, og lykkedes med. Og det vokser man af, siger Mette Konge, der er klasselærer for de elever i 9. klasse, der har valgt at være i juniormesterlære. Men når flere eksamensfag vælges fra, fravælges også den direkte indgang til gymnasiet - Det synes jeg egentlig ikke er et problem, for den elevgruppe vi har her ville jo nok ikke have valgt gymnasiet, på trods af hvad de nu ellers havde haft af skoletilbud. Du er 15 år – hvordan kan du vide allerede nu, at det bare er det her, du skal? - Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har altid interesseret mig for det. Jeg tror egentlig bare, det er der, det kommer fra, siger Mathias. På Hurup Skole er der allerede en del 7. klasser, der vil i juniormesterlærer næste år, og skolen forventer at ende med cirka samme tilslutning som dette skoleår. Mathias Lauridsen er i hvert fald skråsikker på, at han har brugt det sidste år rigtigt. - Jeg har lært, hvordan man passer dyrene ordentligt, og hvor godt et arbejde, det egentlig er. Og for nogle af juniormesterlærlingene har praktiktiden i høj grad givet pote. Ni ud af de i alt 14 elever i juniormesterlærer i 9. klasse på Hurup Skole har sikret sig en fremtidig læreplads i løbet af deres praktik.

Mathias vælger kostald over kemi: - Jeg har altid interesseret mig for det

Storslået parade med dansere: I dag skydes karnevalssæsonen i gang I dag, lørdag, bliver en dag med humør og stemning udover det sædvanlige, hvis man tror på arrangørerne af Aalborg Karneval. Der er nemlig både dans og musik i gaderne, når forårsoptoget Carrus Navalis igen kommer til byen. Også danserne fra den lokale sambaklub, Poco Loco, kommer og ryster hofterne. Hvis man har været deltager til Aalborg Karneval, vil det velkendte startskud også lyde, når kanonlauget skyder optoget i gang lørdag klokken 11 ved Nordkraft i Aalborg. - Foråret og karnevallet hører sammen. Det handler om at samles, mærke livet og møde hinanden i en ny, sprudlende stemning, siger Jeanett Kaare, talsperson for Aalborg Karneval, i en pressemeddelelse. Kommer du til karneval? Dagen bliver desuden markeret med andre indslag. Blandt andet vil direktøren fra Aalborg Teater, Marie Knudsen Fogh, holde tale, ligesom sanger Åh Buster vil optræde med sangen 'Kommer du til karneval?'. En sang der, ligesom titlen antyder, handler om Aalborg Karneval. - Sangen tager udgangspunkt i oplevelsen af at have været til karneval, hvor man pludselig taler med fremmede, hilser på flere, end man plejer, og i det hele taget er mindre optaget af, hvad andre tænker, siger sangeren Åh Buster. Båret af frivillighed Optoget Carrus Navalis er udelukkende blevet til på grund af frivillige kræfter. - Det er jo en kæmpe gave og en stor luksus, som vi elsker, siger Jeanett Kaare. Optoget begynder ved Nordkraft klokken 11 og slutter klokken 14. Lørdagens fest er blot en lille forsmag på den folkefest, der rammer Aalborgs gader 24. maj, hvor omtrent 90.000 deltager. En folkefest, vi på TV2 Nord endnu engang følger tæt i en tre timers livedækning på TV2 Nord Salto og tv2nord.dk.

Storslået parade med dansere: I dag skydes karnevalssæsonen i gang

Bager med besked til kunderne: 'Det smerter mig helt ind i hjertet' Vodskov Bageren holder midlertidigt lukket de næste par dage. Det oplyser bageriet i et opslag på Facebook. Årsagen er, at der er konstateret skadedyr i en del af bygningen, som ikke tilhører bageriet, men som ligger tæt nok på til, at bageriet alligevel har valgt at tage affære. 'Det smerter mig helt ind i hjertet at skulle skrive dette. Jeg har drevet denne bagerforretning i 10 år, og i alle årene har min største stolthed været at levere gode, rene og sikre fødevarer til jer. Derfor er det også med stor ærgrelse, at vi lige nu står i en situation, jeg aldrig tidligere har oplevet,' lyder det fra indehaver Lene Møller i opslaget. 'For os er fødevaresikkerhed ikke bare noget, vi siger – det er fundamentet for hele vores forretning. Derfor tager vi ingen chancer. Selvom der ikke har været konstateret skadedyr i selve bageriudsalget, har vi valgt at reagere konsekvent og ansvarligt,' skriver hun videre. I kommentarsporet fremgår det, at kunderne er meget forstående over for situationen. Hele bageriet bliver nu gennemgået fra ende til anden, og der foretages en grundig rengøring, så bageriet snarest kan genåbne. Indehaveren skriver videre, at de følger alle anvisninger fra en professionel skadedyrsbekæmper. 'Jeg ved, at tillid er noget, man opbygger over mange år – og kan miste hurtigt. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at leve op til den tillid, I har vist os gennem alle årene. Vi glæder os oprigtigt til at åbne dørene igen og byde jer velkommen – med samme høje standard, som vi altid har stået for.' lyder det fra Lene Møller.

Bager med besked til kunderne: 'Det smerter mig helt ind i hjertet'

Blinde efterlyser mere lyd på fodgængerfelter Børge Andersen går afslappet gennem Aalborg midtby. Det gør han dagligt. Han stopper op ved en fodgængerovergang og venter på, at der bliver grønt. Eller, det tror han ihvertfald, for han ved det ikke. Børge Andersen er blind og kan kun ane en smule silhouetter, så han lytter efter bippene fra lydfyret på lyssignalerne ved fodgængerovergangene, for at høre, om der er rødt eller grønt. Men i Aalborg er flere af lydene væk eller så lave, at han ikke kan høre dem. - Jeg kan ikke være sikker, når jeg går over gaden. Mange gange finder jeg fodgængerfeltet og venter, til der står en ved siden af mig, så spørger jeg, om de vil sige, når der er grønt lys. Så når der er grønt lys, så går jeg pænt med over og siger tak for hjælpen, fortæller Børge Andersen. Ellers lytter han efter bilerne. For eksempel kan han høre, hvis bilen, der skal køre samtidig med, at han må gå, tænder motoren eller ej - det er dog en del sværere med elbiler, påpeger han. -  Det værste er, at hvis jeg står og ikke aner, om der er rødt eller grønt, så står der måske nogle andre, der bare lige kigger op ad gaden og ser, at der går lidt, før der kommer en bil, så går de – så går jeg jo efter og tror, der er grønt. Det kan være, de kommer forbi bilen, men det er ikke sikkert, jeg gør. Det er sgu et spil i lotteriet.

Blinde efterlyser mere lyd på fodgængerfelter

Børge risikerer sikkerheden hver dag på grund af svage lyde Børge Andersen går afslappet gennem Aalborg midtby. Det gør han dagligt. Han stopper op ved en fodgængerovergang og venter på, at der bliver grønt. Eller, det tror han ihvertfald, for han ved det ikke. Børge Andersen er blind og kan kun ane en smule silhouetter, så han lytter efter bippene fra lydfyret på lyssignalerne ved fodgængerovergangene, for at høre, om der er rødt eller grønt. Men i Aalborg er flere af lydene væk eller så lave, at han ikke kan høre dem. - Jeg kan ikke være sikker, når jeg går over gaden. Mange gange finder jeg fodgængerfeltet og venter, til der står en ved siden af mig, så spørger jeg, om de vil sige, når der er grønt lys. Så når der er grønt lys, så går jeg pænt med over og siger tak for hjælpen, fortæller Børge Andersen. Ellers lytter han efter bilerne. For eksempel kan han høre, hvis bilen, der skal køre samtidig med, at han må gå, tænder motoren eller ej - det er dog en del sværere med elbiler, påpeger han. Det er dog også hændt, at han er gået over for rødt. -  Det værste er, at hvis jeg står og ikke aner, om der er rødt eller grønt, så står der måske nogle andre, der bare lige kigger op ad gaden og ser, at der går lidt, før der kommer en bil, så går de – så går jeg jo efter og tror, der er grønt. Det kan være, de kommer forbi bilen, men det er ikke sikkert, jeg gør. Det er sgu et spil i lotteriet. Et gammelt problem Børge Andersen har boet i Aalborg midtby hele sit liv. Han kender derfor også byen ud og ind, hvilket gør det nemmere at færdes. Normalt har han også en førerhund med, men han er blevet opereret i skulderen, og må ikke anstrenge den, så han er tilbage til at bruge stok, når han går rundt i Aalborg. Samtidig bruger han høreapparat, men selvom han skruer fuldt op for lydstyrken, kan han ikke høre flere af lydene fra lysfyrene rundt i byen. Børge Andersens oplevelser er langt fra enkeltstående, lyder det fra Dansk Blindesamfund. - Det er jo et problem, som har eksisteret siden lydfyrene blev sat op første gang, så det er et on-going emne, som vi tager op af og til, fortæller Torben Frederiksen, som er kredsformand i den nordjyske afdeling af Dansk Blindesamfund. Han har selv oplevet, hvor svært det kan være at høre nogle af lydene ved lysfyrene i Aalborg. Dansk Blindesamfund har et godt samarbejde med Aalborg Kommune, siger kredsformanden, men ifølge ham er udfordringen, at lyden skal være høj nok til, at de blinde kan høre den, men lav nok til, at den ikke generer beboerne i området. - At man ikke har fundet en løsning, hvor lyden kun koncentrerer sig, hvor det giver mening omkring lydfyret og ikke spreder sig op ad eller ud i forkerte retninger, er der, hvor problemet ligger. I Aarhus har Dansk Blindesamfund Østjylland og Aarhus Kommune indgået en aftale om at afprøve nye lysfyr, hvor lyden kun bliver kraftigere, når der er brug for det, ved at trykke på en knap under bunden af lydgiveren. Netop det håber den nordjyske kredsformand at få til Aalborg. Lydene slukkes klokken 20 Flere naboer har ifølge både Torben Frederiksen og Børge Andersen klaget til Aalborg Kommune over larmen fra lydfyrene, og det er derfor, de er blevet dæmpet eller helt slukket. Det gælder blandt andet lydfyrene ved Algade for enden mod Budolfi Kirke, hvor lydene slukkes fra klokken 20 om aftenen til 8 om morgenen af hensyn til naboerne. - Det er dejligt, man vil undgå støj, men hvorfor stopper man så ikke klokken på Budolfi Kirke? Den slår både timeslag, halvtimeslag, hvert kvarter og klokkespil - det gør ikke noget. Men os blinde skal sgu kæmpe rundt for at komme rundt i byen, lyder det fra Børge Andersen. Mistede stok til bus Han er heldigvis aldrig kommet til skade, men har oplevet, at hans stok blev knækket, da en bus kørte over den, en gang hvor han var gået over for rødt. Aalborg Kommune endte med at betale for en ny stok. Selvom Børge Andersen ifølge ham selv har lært at agere uden hjælpemidlet i form af lyd ved fodgængerovergange, så håber han alligevel, at man vil skrue yderligere op for lydene eller finde på et alternativ, som tilgodeser både blinde og beboere. - Skulle det lykkedes, at vi kunne få lidt mere lyd på, så ville jeg være taknemmelig. Aalborg Kommune: Fejl rettes hurtigst muligt I et skriftligt svar fortæller Aalborg Kommune, at de til enhver tid ønsker, at også trafiksignaler og krydsningspunkter har den kvalitet som kræves og forventes, således alle borgere kan færdes trygt og sikkert i byrummene. Det gælder naturligvis også i Aalborg midtby. I Aalborg Kommunes serviceaftale med en ekstern leverandør indgår, kontrolleres lydgiverne og efterses i centrum hver 3. måned, og når der findes uopdagede fejl, så bliver det derfor rettet ved service. Og ved den nylige gennemgang blev der fundet fejl, som kommunen vil rette op på hurtigst muligt. Der er fundet erkendte fejl på to lydgivere i krydset ved Boulevarden/Danmarksgade. Ligesom der i øjeblikket er fejl på lydgivere i krydset Boulevarden/Algade på grund af to påkørsler, og der er bestilt nye signalstandere og signaler.

Børge risikerer sikkerheden hver dag på grund af svage lyde

Udenlandske tyve skal for retten efter milliontyveri To polske statsborgere, en kvinde på 30 år og en mand på 42 år, er mandag på tiltalebænken ved retten i Hjørring. De er sigtet for at stå bag et omfattende tyveri mod en virksomhed i Brovst, hvor de to polakker tilbage i september sidste år skulle have stjålet værktøj og løbehjul for op mod 1,3 millioner kroner. Millionkuppet blev højst mærkværdigt opdaget, da de to personer forsøgte at gemme tyvekosterne i et sommerhus i Nordjylland, som de havde lejet. Til deres store fortrydelse kom ejeren af sommerhuse tilfældigt forbi, og så klappede fælden. Læs mere om sagen i artiklen nedenfor:

Udenlandske tyve skal for retten efter milliontyveri

Sommerhusejer fandt tyvekoster fra millionkup i sit sommerhus Der var pludselig mere end almindeligt meget værktøj og løbehjul i et sommerhus i september sidste år, da en ejer skulle en smut forbi huset. Nu mange måneder senere kommer forklaringen på det overraskende fund formentlig frem i Retten i Hjørring. Manden havde egentlig udlejet sit sommerhus, men skulle lige hente noget i udhuset, som lejerne ikke havde lov til at benytte. Eftersom manden ikke kendte noget til alle tingene i udhuset, kontaktede han straks politiet. Kup i Brovst Det viste sig senere, at der var tale om værktøj og løbehjul, som var stjålet ved et stort kup hos virksomheden Scantool i Brovst. Værdien af udbyttet ved kuppet var på intet mindre end 1,3 millioner kroner. Mandag kommer sagens rette sammenhæng muligvis frem i Retten i Hjørring, når to polakker – en kvinde på 30 år og en mand på 42 år – bliver fremstillet og tiltalt for millionkuppet. Ifølge politiets oplysninger fandt indbruddet mod Scantool sted natten til mandag 15. september, og værktøj og løbehjul blev herefter skjult i sommerhuset i Sebbersund. Fanget af politihund Efter fundet rettede politiet søgelyset mod de fire polakker, der havde lejet huset, og de blev også hurtigt anholdt – den ene måtte dog løbes op af en hundepatrulje, før politiet fik fat i ham. Alle fire blev senere fremstillet i grundlovsforhør i sagen, og det er to af de anholdte, der nu ender i Retten i Hjørring. Udover millionkuppet er manden og kvinden også tiltalt for at have lænset tre varebiler i Fjerritslev-området for værktøj til omkring 150.000 kroner. Dyre guldsmykker Manden er desuden tiltalt for besiddelse af kostbare guldsmykker, da han blev anholdt. Guldsmykkerne har en værdi af knap 40.000 kroner, og ifølge oplysningerne i sagen havde manden ikke umiddelbart nogen logisk forklaring på, hvor han havde dem fra. Det er før sagens start uklart, hvordan de to polakker forholder sig til anklagerne. Bliver de dømt, vil sagens anklager også gå efter at få dem udvist af Danmark. Det er i øvrigt uklart, hvordan det forholder sig med de to andre, der oprindeligt blev anholdt i sagen.

Sommerhusejer fandt tyvekoster fra millionkup i sit sommerhus

Kunstig intelligens sikrer bedre dyrevelfærd i Aalborg Zoo Siden 2023 har en gruppe studerende brugt kunstig intelligens til at observere en række arter i zoo og registrere forandringer i dyrenes trivsel og sundhed. De har anvendt AI og Machine Learning til at analysere videooptagelser af dyrene i anlæggene. Brugen af kunstig intelligens giver særlig anledning til at registrere dyrenes adfærdsmønstre og dermed opdage, hvis der opstår uregelmæssigheder i deres adfærd. Det skriver DAZA i en pressemeddelelse. I samarbejde med zoolog Thea Loumand Faddersbøll undersøger et specialeprojekt, hvordan AI kan identificere adfærdsmønstre såsom hvile, bevægelse og social interaktion hos asiatiske løver. Fra samarbejdet startede i 2023 indtil nu har Aalborg Zoo gennemført studier med afrikanske elefanter, Borneo-orangutanger, kattalemurer, edderkopaber, dværgflodheste og tapirer. En ekstra hånd AI og Machine Learning kan sikre, at zoologiske haver har mulighed for at reagere hurtigt, hvis der opstår en uhensigtsmæssig situation i et anlæg både i og udenfor åbningstiden. Kunstig intelligens skal på ingen måde erstatte dyrepasserne, men derimod supplere deres arbejde. Mens dyrepasserne bidrager med erfaringer, kan brugen af kunstig intelligens bidrage med data, der gør det muligt at opdage mønstre i adfærden. Udover at studere flere arter, skal AI og Machine Learning på sigt anvendes til anlægsoptimering og velfærdsmonitorering.

Kunstig intelligens sikrer bedre dyrevelfærd i Aalborg Zoo

Servicerede åndssvageforsorgen: Nu åbner den som attraktion I 1939 blev vandtårnet i Hammer Bakker opført for at forsyne den daværende åndssvageforsorg med vand. Da vandtårnet ikke har været i drift siden 2013, har tårnet nu fået en ny funktion. Fredag blev det indviet som udsigtstårn. Med sine 24 højdemeter og placeringen på en 50 meter høj bakketop, giver udsigtstårnet en unik udsigt over landskabet i det naturskønne Hammer Bakker. Den nye attraktion er ikke kommet af sig selv. Siden en gruppe af ildsjæle skabte en tårnforening i 2017, har de kæmpet for at få projektet ført ud i livet. Udefra har det gamle vandtårn bevaret sit look, men det har krævet en lille makeover at gøre den klar til gæsterne. Der er blandt andet etableret en indvendig ståltrappe ligesom, at vandtanken er blevet forvandlet til et besøgsdæk. Vandtårnet er desuden blevet en del af Hærvejen, og Aalborg Kommune har i samarbejde med Hærvejssekretariatet etableret en 11 kilometer lang gårute med udsigtstårnet som udgangspunkt. På indvielsesdagen deltog borgmester i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen, der fik æren af at klippe snoren. Derudover sang Vodskov Skolekor, og de fremmødte fik mulighed for at rapelle udvendigt på tårnet.

Servicerede åndssvageforsorgen: Nu åbner den som attraktion

Presset elnet i Nordjylland skaber udfordringer Elnettet i Nordjylland har længe været belastet, og der er en bred enighed om, at der skal hurtige løsninger på bordet for at skaffe nok strøm til fremtidens grønne omstilling. - Det er nu, vi skal rykke på det her, og hvis vi har noget lovgivning, der gør, at man sidder og venter på hinanden, så er det bare at få arbejdshandsken på og se at komme ud over stepperne, lyder det fra Jon Andersen (V), borgmester i Frederikshavn Kommune. Det er Per Bach Laursen (V), borgmester i Vesthimmerlands Kommune, enig i – for ellers kan det få konsekvenser. - Vi er bange for at tabe arbejdspladser i Nordjylland og i særdeleshed, at vi ikke kan udvikle Nordjylland, og det er et kæmpe problem for vores landsdel, siger han. De tre største udfordringer ved det nordjyske elnet er flaskehalse, økonomi og tidsforbrug. Ifølge professor på AAU Energi, Birgitte Bak-Jensen, gør problemerne med elnettet, at Nordjylland taber både arbejdspladser og udvikling, og derfor er det vigtigt at komme i gang allerede nu.

Presset elnet i Nordjylland skaber udfordringer

Skaber store udfordringer Men det skal der ændres på nu, ifølge to nordjyske borgmestre. - Det er nu, vi skal rykke på det her, og hvis vi har noget lovgivning, der gør, at man sidder og venter på hinanden, så er det bare at få arbejdshandsken på og se at komme ud over stepperne, lyder det fra Jon Andersen (V), borgmester i Frederikshavn Kommune. Det er Per Bach Laursen (V), borgmester i Vesthimmerlands Kommune, enig i – for ellers kan det få konsekvenser. - Vi er bange for at tabe arbejdspladser i Nordjylland og i særdeleshed, at vi ikke kan udvikle Nordjylland, og det er et kæmpe problem for vores landsdel, fortæller han. Elnettet i Nordjylland har nemlig længe været belastet, og der er en bred enighed om, at der skal hurtige løsninger på bordet for at skaffe nok strøm til fremtidens grønne omstilling. Men det er ikke ligefrem let at skaffe mere strøm, for her løber det nordjyske elnet ind i tre helt centrale udfordringer. De tre udfordringer Flaskehalse, økonomi og tidsforbrug. Det er her, de tre største udfordringerne ved det nordjyske elnet både skal findes og løses. Mens flaskehalse presser elnettet, blandt andet omkring Aalborg, hvor både borgere og virksomheder bruger mere strøm end tidligere, presser færge- og fiskeindustrien i Hirtshals og Frederikshavn også behovet for mere strøm. Se indslaget her: Og her markerer den næste centrale udfordring sig: økonomien. For det er ikke billigt at udbygge elnettet – tværtimod. Den ’billigste’ løsning er at opsætte højspændingskabler i master, men den løsning vil koste 25 millioner kroner per kilometer, mens den dyreste løsning er en transformerstation, der koster 1,5 milliarder kroner. Og selvom man nemt kan forestille sig, at en igangsættelse af disse nye tiltag vil udbedre elnettet i Nordjylland, kommer det til at tage tid. Endnu mere udkantsområde Ifølge Birgitte Bak-Jensen, professor på AAU Energi, betyder problemerne med elnettet, at virksomheder ikke kan blive tilsluttet, og at private forbrugere ikke kan opsætte solceller eller få nye ladestandere. - Problemet er, at forbrugerne ikke kan vente på, at elnettet bliver udbygget. Derfor søger de muligheder andre steder i landet, hvilket gør, at Nordjylland taber både arbejdspladser og udvikling, og vi bliver endnu mere udkantsområde, siger hun. Hvornår regner du med at elnettet er oppe og køre igen? - Jeg er frygtelig bange for, at det tager en seks til syv år. Derfor er det vigtigt at komme i gang allerede nu, og kan man forcere det på nogen måde, skal man gøre det, lyder det.

Skaber store udfordringer

- Vi har ikke problemer med at rekruttere Danske fængsler er overbelagt som aldrig før. Nye tal fra Danmarks Fængsler viser, at landsgennemsnittet for belægning i 2025 var rekordhøjt med 103 procent. Det er et problem, der har eksisteret gennem længere tid. I snart ti år har fængslerne haft flere indsatte end antallet af officielle pladser. Tillidsrepræsentanten for de uniformerede i Kragskovhede Fængsel undrer sig over den måde, man håndterer problemet. Han forstår ikke, hvorfor man har valgt at bygge nye fængsler og udvide i områder, hvor der er problemer med at rekruttere personale. - Når man ser på Kragskovhede, så har vi ikke noget problem med at rekruttere, og vi har så stort et område. Mon ikke man skulle kigge den her vej, når nu der skal snakkes om, hvor man skal udvide eller skabe nye fængselspladser, fortæller tillidsrepræsentanten. Man har fra politisk side aftalt, at fængslerne ikke må belastes mere end 96 procent af makskapaciteten. Europarådet anbefaler endda, at belægningen ikke overstiger 90 procent. - Jeg kan jo se, at Danmarks Fængsler gør rigtig meget for at rekruttere. De har gang i nogle store kampagner nu, og det ser også ud til, at de virker. Her lokalt har vi jo ikke de helt store problemer med rekrutteringen, lyder det fra tillidsrepræsentanten. Svære forhold at nedbringe kriminaliteten i I mere end et årti er antallet af fængselsbetjente faldet, mens antallet af indsatte er steget. Det mener fællestalsmanden for de indsatte i Kragskovhede Fængsel er et problem. - Det er jo sådan lidt alarmerende i min verden, hvis man gerne vil hjælpe indsatte til at få et bedre liv. Og det kræver en indsats fra betjentenes side, siger Martin Lassen. I 2014 blev der samlet idømt 66.247 måneders fængsel. Det tal var i 2023 steget til 73.676 måneder. I samme periode er antallet af ubetingede domme faldet fra 9.107 til 7.324. Straffene der idømmes er dog generelt blevet af længere varighed. Er du bekymret i forhold til fremtiden med den udvikling, der har været de seneste år? - Det må jeg bestemt sige ja til. Jeg har desværre en længere historik inde i et fængsel, og så en afbrydelse på ti år nu. Der er en mærkbar forskel på den indsats, der er for at få hjulpet os ud af kriminaliteten og så få os afkriminaliseret. Og det er ikke fordi, at betjentene ikke har vilje til at hjælpe os. Det er mere, at de ikke har tiden og ressourcerne til det, slutter Martin Lassen.

- Vi har ikke problemer med at rekruttere

Vanopslagh undskylder for at have givet forkerte tal om drikkevand Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, undskylder nu for at have givet urigtige oplysninger omkring drikkevand. I et interview med TV 2 fredag formiddag kaldte Vanopslagh debatten omkring drikkevand "overdrevet og hysterisk" og påstod samtidig, at der har været forkerte tal i omløb. Partilederen hævdede i den forbindelse, at kun "i omegn af 5 til 6 procent" af drikkevandsboringerne viser en for høj koncentration af pesticidrester. Men det tal er ikke korrekt. I virkeligheden er det over dobbelt så mange prøver, som viser en for høj koncentration af pesticidrester. Det erkender Vanopslagh nu selv, efter TV 2 har faktatjekket partilederens påstand. - Jeg kom i farten til at bruge et forkert tal. Det undskylder jeg, skriver han til TV 2. - Det er forkert Under interviewet med TV 2 kritiserede Vanopslagh medierne for at have tegnet et forkert billede af, hvor mange drikkevandsboringer som viser et for højt niveau af pesticidrester. - Selv ud fra grænseværdierne er det i omegn af 5 eller 6 procent af drikkevandsboringerne (som indeholder et for højt niveau af pesticidrester, red.), sagde partilederen. Men ifølge den seneste GEUS-undersøgelse af forekomsten af pesticidrester i det grundvand, som bliver til drikkevand, indeholder 13,9 procent af udtagene en koncentration af pesticidrester højere end den politisk fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter. Altså mere end dobbelt så stor en andel end det, Vanopslaghs påstod. Det samme billede tegner sig år for år siden 2020, hvor andelen af boringer med en for høj forekomst af pesticidrester årligt lå på mellem 12,2 og 14,6 procent. - Tallet (fra Vanopslagh, red.) er forkert og i den meget lave ende, siger seniorforsker ved GEUS, Andres Risbjerg Johnsen. - Overskridelsen af grænseværdien for pesticidstoffer i aktive drikkevandsboringer ligger et sted mellem 10,7 procent og 13,9 procent af boringerne. Der er svært at opgøre det præcise tal, men det er sandsynligvis tættere på 13,9 procent end på 10,7 procent. Under alle omstændigheder er tallet højere end det tal, Vanopslagh nævnte. DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen, som beskæftiger sig med i mikrobiologi og drikkevand, understreger også, at Vanopslaghs melding er ukorrekt. - Det er forkert. De tal, som ligger i rapporten, er de tal, der er. De bliver lavet ud fra akkrediterede analyser, og de skal godkendes af myndighederne, før vi andre kan se dem. Så dem kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, siger han. Kalder stadig debat en "skræmmekampagne" Trods erkendelsen af selv at have videreformidlet ukorrekte oplysninger om koncentrationen af pesticidrester mener Vansopagh stadig, at der under valgkampen blev fremmanet "skræmmebilleder" omkring drikkevandet. - Der skal ikke herske tvivl om, at rent drikkevand er en vigtig sag for Liberal Alliance, men vi har også et ansvar for ikke at skræmme danskerne unødigt. Det synes jeg, at TV 2 gjorde, da Cecilie Beck under tv-debatten sagde, at hun ikke havde lyst til at servere drikkevand for Troels Lund og Mette Frederiksen, skriver han til TV 2. - Det er en helt usaglig skræmmekampagne. Under interviewet sagde han, at der under valgkampen fejlagtigt blev givet udtryk for, at andelen af drikkevandsboringer med for høj koncentration af pesticidrester lå på 50 til 60 procent. I knap 55 procent af prøverne fra den seneste undersøgelse blev der fundet pesticidrester. Men ikke i et niveau over den danske grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter. Hans-Jørgen Albrechtsen siger til TV 2, at Vanopslagh kan have ret i, at det ikke er det vand, som kommer ud af hanerne, som er problematisk. - Det er grundvandet, der bliver lavet til drikkevand, vi skal være bekymret for. Det koster nogle penge, ressourcer og en større indsats at rense det – men det er det, som debatten bør dreje sig om og nogle gange bliver misforstået, når vi taler om problemet, siger han.

Vanopslagh undskylder for at have givet forkerte tal om drikkevand

AaB sikrer sig tre point i lokalopgør Fredag aften tørnede lokalrivalerne AaB og Hobro IK sammen. Hobro var på hjemmebane, men det var altså ikke nok til at hjemmebaneholdet kunne sikre sig en sejr. Efter 43 minutter bragte AaB's veteran Nicklas Helenius holdet foran 1-0. Hobro IK formåede ikke at udligne, og derfor kunne AaB løbe afsted med sejren og de tre point.

AaB sikrer sig tre point i lokalopgør

- Det varede syv minutter Det var nemlig første gang i dag, at der blev afholdt møde i Folketinget. - Det var både meget angstprovokerende og meget kort. Lars Løkke holdt en tale, og Søren Gade sagde noget, og det varede syv minutter, fortæller Anna Bjerre (Å) om sit første møde i folketingssalen. Anna Bjerre er medlem af Alternativet, og hun repræsenterer nordjyderne på Christiansborg, da hun fik et af partiets mandater ved dette års Folketingsvalg. Det er samtidig også Anna Bjerres første periode i Folketinget, og hun fortæller blandt andet om sin første tid som nyvalgt folketingsmedlem: - Det har været vildt og kaotisk. Der er mange ting, man skal forholde sig til, som ikke kun handler om politik, men også alt muligt andet. Det er helt vildt kompliceret, men også en meget velsmurt maskine, man kommer ind i, siger hun. Første 'sidste' arbejdsdag Det er dog ikke kun Anna Bjerre, der har haft første dag på tinge. Det har Peder Hvelplund fra Enhedslisten også, og hans situation er en smule anderledes. Enhedslisten kører nemlig med et rotationsprincip, hvilket betyder, at partiets repræsentanter ikke må genopstille, hvis de har siddet på Christiansborg i syv år. Peder Hvelplund blev også valgt for Enhedslisten i Nordjyllands Storkreds til folketingsvalget i 2019 og nu igen i 2026. Derfor har han i dag haft sin første sidste arbejdsdag i Folketinget. - Jeg må indrømme, at jeg slet ikke havde skænket det en tanke, fordi det er ikke udsigten til at stoppe, der fylder, men udsigten til det arbejde og de muligheder det giver i den kommende periode, lyder det fra Peder Hvelplund. Enhedslisten er det parti i Folketinget, der er mest kendt for at gøre brug af rotationsprincippet, og selvom Peder Hvelplund nu anerkender, at hans tid slutter om fire år, er der intet i ham, som er imod reglen. - Jeg synes rotationsprincippet er godt, og noget jeg faktisk er stolt over, fortæller han og uddyber, at flere partier bør gøre brug af reglen. - Jeg er utrolig glad for at have muligheden for at arbejde på Christiansborg, men jeg kender vilkårene. Det bliver en vemodig dag på min sidste dag, men det fylder ikke nu, afslutter han.

- Det varede syv minutter