Advertisement · 728 × 90
#
Hashtag

#nanostories

Advertisement · 728 × 90

Kalle købte en 30-liters murerspand. Den var sort, så med hvid maling skrev Kalle "tidsånden" udenpå. Så sneg han den ind til teenageren. Så kunne hun sgu tale ind i tidsånden inde på sit værelse.
#nanostories

6 0 0 0

Uden at lyve erklærede Anker, at han kun havde drukket én genstand på dagen. At genstanden var en flaske snaps, gjorde han sig ingen forventninger om, at betjenten ville forstå.
#nanostories

8 1 0 0

Henrik måtte konstatere, at al den fine snak om diversitet i firmaet, bare var - netop snak. Der var tydeligvis ikke plads til nudister.
#nanostories

20 0 0 0

Invitationerne tørrede ud. Vagn var blevet single og ekskonen havde altid stået for det sociale. Så nu var Vagn blevet frivillig i en genbrugsbutik, hvor han drømte om selv at blive taget ned fra hylden.
#nanostories

7 0 0 0

Torben havde fuld forståelse for datterens opgør. Alle børn skulle jo løsrive sige fra deres forældre. Så han levede med det grønne hår og de venstresnoede holdninger. Men AGF-fan - det var dråben.
#nanostories

16 2 2 0

Leif stod ikke på ski og hadede sne og kulde. Med andre ord var han "fængslet" i en hytte i en uge, mens resten af familien tumlede rundt på løjperne. Heldigvis lå hytten i Thailand.
#nanostories

9 0 0 0

Da Kelds badmintonmakker gennem 20 år sprængte akillessenen, var gode råd dyre. Til sidst overgav han sig og spurgte konen. Til Kelds overraskelse viste hun sig vældig kapabel og deres forhold fik desuden en tiltrængt opstrengning.
#nanostories

5 1 0 0

Lugten af frisklavet kaffe og nybagte boller bredte sig til soveværelset, hvor Per vågnede op til sin 40-års fødselsdag. Hans mor var ankommet dagen før for at fejre sit eneste barn. At Per var single havde hun aldrig affundet sig med. Hun savnede børnebørn.
#nanostories

6 0 0 0

Linda bemærkede, at manden lidt indiskret havde ladet ærmet glide op, så det imponerende Rolex-ur kom til syne. Så vidste hun, hvem aftenens næste kunde var.
#nanostories

4 0 0 0

Poul Erik spændte sirligt snubletrådene. Ingen skulle bevæge sig uset ind på gårdspladsen, mens han sov. Sådan havde hans far også gjort under krigen og det havde virket lige siden.
#nanostories

5 0 0 0

Syv mand med salmonella-forgiftning. Jo, mormors ostelagkage var i sandhed legendarisk.
#nanostories

6 0 0 0

Sneboldkampen endte brat, da overlærer Jørgensen fik skudt sin sixpence af. Victor, der havde afsendt snebolden, fik en eftersidning, hvor han blev sat til at pudse Jørgensens vinduer, alt imens overlærererens stærkt overvægtige kone til Victors rædsel spankulerede nøgen rundt.
#nanostories

7 0 0 0

"Hallo, jeg sku' ha' været af", skreg Erna. Endnu engang havde buschaufføren glemt hendes stoppested. "Din forbaskede krakkemut", bandede hun, da hun stod af. Det var 5 gang på en uge.
#nanostories

5 0 0 0

Da Mogens vågnede, havde Management-mødet været slut i 25 minutter. Han gloede på et gammelt fuldskærmsbillede af sig selv i Teams og konstaterede, at han måtte genoverveje sit fitnessmedlemsskab.
#nanostories

7 0 0 0

William stod i ølkøen og kunne høre, der blev scoret. 2 gange.
Da han kom tilbage til sin plads, placerede han de fem øl på nabosædet. Sædet havde åbenbart en stærk fjeder, så det vippede op og Williams øl væltede ud over det hele. Inklusiv den voldsomt tatoverede nakke, der sad foran.
#nanostories

6 0 1 0

Det var som om, det første skænderi startede en lavine. Hvem fanden havde også besluttet, de skulle lege pakkespil.
#nanostories

6 0 0 0

Efter Geranium røg Jens-Peter direkte til nærmeste pølsevogn. Da han senere på natten kastede op som en løs brandhane, var han ikke sen til at sende en klage til Geranium. Hos dem var der trods alt større gevinst ved erstatning.
Puttes Pub og de 12 Fernet forblev unævnte.
#nanostories

8 0 0 0

De fik klinket skårene. Der åndssvage forældre. Det var dog svært at glemme, at Pelle havde fået navn efter familiens mangeårige hund, der døde samme dag som Pelle blev født. Trods alt bedre en lillesøsteren, der hed Pipper.
#nanostories

7 0 0 0

Poul kom ind i den 15-åriges datters værelse. Der lå fire søde unge mennesker med for lange øjenvipper og for meget makeup. Poul undlod strategisk ikke at kysse nogen af dem godnat på panden, for hvem af dem var egentlig hans datter?
#nanostories

7 0 0 0

Dennis var altså bare den perfekte svigersøn. Han og Poul tog på stadion, tog på fisketur, rodede med bilerne, drak øl og spillede skomager på den lokale. De hyggede sig med andre ord gevaldigt, og på et tidspunkt måtte Poul vel også acceptere, at Dennis var homoseksuel.
#nanostories

6 0 0 0

Et enkelt fejltrin. En misforståelse. Og nu havde Birthe forladt ham. Jens' tanker havde liggesår, men han forstod stadig ikke, hvorfor det var så slemt at glemme én mærkedag. Det var jo først næste år, de havde sølvbryllup. Eller...
#nanostories

5 0 0 0

Matas-pigerne lagde godt mærke til ham. Han kom ind i butikken i Brøndby-trøje og havde en pudsig og stærkt mistænkelig adfærd.
Pludselig flygtede han i høj fart. Angiveligt blev han bange for striwerne.
#nanostories

8 0 0 0

Det er den ene geniale #nanostories efter den anden.

Tjek @steenaa.bsky.social konto ud.
Du vil ikke fortryde det.

8 1 1 0

Hele efterskoleklassen skreg, da de kom ind i grisestalden. De havde snakket om og forberedt sig på, at det kunne være en barsk oplevelse at stifte direkte bekendtskab med dansk svineproduktion. Men ingen havde forberedt dem på staldknægten Einars seksuelle morgenritual.
#nanostories

18 1 1 1

Heller ikke i den tredje bus var der plads til Karinas barnevogn, så hun begyndte at gå. Der var trods alt kun 15 km, og i den friske luft undgik hun også delvis stanken fra juniors propfyldte ble. Jo, kurset i positiv tænkning blev ved med at give.
#nanostories

13 0 0 0

Der var aldrig nogen, der jublede, når Erik scorede. Lørdag lavede han 6 mål - ikke en lyd. Han blev heller aldrig budt øl efter kampene.
Så tog han en beslutnig: Ikke mere holdsport til Erik. Nu ville han gå til yoga.
#nanostories

5 0 0 0

Så var det kylling igen. John mishag over Fruens evner i køkkenet var stærkt stigende. Men derfra og til at brokke sig var der langt. Der var mere end en kylling ved spisebordet.
#nanostories

5 0 0 0

"Hvis jeg var uendelig rig, ville jeg skifte til spritnye strømpebukser hver dag. Sikken luksus"
Hanne kiggede spørgende på Jens: "Hvad med dig?"
Tavshed...
#nanostories

4 0 1 0

3 dage i Lalandia. Turen bestilt og betalt. Peter skulle rigtig hygge og drøne i vandrutsjebaner. Måske ville han møde en sød enlig mor. Det havde han gjort de sidste 5 gange.
Til sommer skulle han til Legoland. Singlelivet var dejligt.
#nanostories

7 0 0 0

Jettes børn skulle gå i den gode, danske, almindelige folkeskole. Eller det havde i hvert fald været planen, indtil skolen blev oversvømmet med børn fra ressourcestærke familier.
#nanostories

16 2 0 0